Erfarne valideringsingeniører og tekniske projektledere

Hos Andreasen & Elmgaard A/S er vi specialiseret indenfor kvalificering af udstyr til farma- og medicoindustrien.

Vores kunder er i stadig vækst og efterspørger professionel assistance til netop specificering, hjemtagning og kvalificering af nyt udstyr og validering af processer.

Har du sans for detaljer og er du omhyggelig med dit arbejde? Brænder du for at transformere komplekse ideer til kravspecifikationer og får du energi af at eftervise disse krav ved test samt ikke mindst af at interagere med mange forskellige faglige retninger?

Så er du måske vores nye kollega?

Vi søger erfarne valideringsingeniører og tekniske projektledere til spændende projekter indenfor kvalificering af udstyr, f.eks. forsyningsanlæg, udstyr til tabletproduktion, montage- og pakkelinjer samt validering af IT/automation.

Vi forestiller os, at du er uddannet ingeniør og at du har minimum 3-4 års erfaring indenfor kvalificering og validering. Ligeledes, at du er erfaren med at være i komplekse situationer, der kræver situationsfornemmelse og modenhed. Først og fremmest skal du have lyst til at arbejde som konsulent, hvor din hverdag vil være meget afvekslende med opgaver indenfor diverse kvalificerings- og valideringsprojekter.

Sidst men ikke mindst vil vi sætte stor pris på, at du besidder en god portion humor, godt humør og lyst til at indgå i vores A&E-fællesskab.

Hvorfor skal du vælge Andreasen & Elmgaard?

Hos A&E har vi fokus på fællesskab, sundhed og trivsel. Hver anden tirsdag møder du dine kollegaer til et medarbejdermøde således, at du aldrig er i tvivl om, hvordan det går hos A&E og hvem dine kollegaer er. Da de fleste af vores opgaver løses hos kunden, har du altid en ’nærhedsleder’ tilknyttet. Én, som kender dig, din opgavebeskrivelse og din kunde. Derved er ’sparring’ aldrig længere væk end et telefonopkald.

Kompetenceudvikling følger med som ansat hos A&E. Sammen med dig evaluerer vi hele tiden på om dine kompetencer skal videreudvikles og ikke mindst på om interesser også matcher din faglighed. Derved skaber vi trivsel hos vore kollegaer og skaber værdi for vores kunder.

Vi håber, at du er vores nye kollega? Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV som du kan sende til nyhos@aoge.dk. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Brian Andreasen tlf.: 28194662.


Ny konsulent - Henning

Vi er glade for at kunne dele, at vi har budt vores nye kollega Henning Møller velkommen som senior ...»

Ny konsulent - Søren

Vi er glade for at kunne dele, at vi har budt vores nye kollega Søren Andersen velkommen som senior ...»

WHO: World Health Organisation

WHO: World Health Organisation  ...»

TOC

TOC: Total organic carbon ...»

Vi er medlemmer af